Reparation af biler siden 1975

Stærk familievirksomhed med mere end 60 års erfaring fordelt på 2 generationer.

Det begyndte egentligt i 1975, hvor Torben Junge startede Ådalens Auto i Hinnerup. Dengang, som nu, var Torben Junge visionær og åbnede autoværksted, flyttede 1979 til Navervej i tilknytning til en moderne servicestation, der tilbød noget så nymodens som selvbetjening.

I 1975 havde Torben Junge, der er udlært mekaniker i 1969, allerede lang erfaring fra autobranchen. Med sin sans for kvalitet blev han hurtig klar over, at man var nødt til at have sit eget for at levere den gode kvalitet til kunderne. Han købte derfor værkstedet og senere servicestationen i Hinnerup og skabte en succes, der fortsætter med uformindsket styrke i dag.

Salg af nye og brugte biler siden 1989

Efterhånden blev handlen med brugte biler en stor del af aktiviteterne i Ådalens Auto. Derfor startede Torben Junge endnu en forretning med salg af nye biler.

I 1989 opstod Junges Automobiler og Torben blev autoriseret Lada forhandler. Uffe Junge, bror til Torben, varetager den daglige ledelse af Junges Automobiler. Uffe er udlært mekaniker i 1977.

DSC01562

Autoriseret Hyundai serviceværksted siden 1994

Torben så allerede i 1994 mulighederne med Hyundai, da bilmærket var ved at trænge ind på det danske marked. Junges Automobiler blev derfor til autoriseret Hyundai serviceværksted.

2. generation indtrådte i 2001

Senest i 2001 er 2. generation trådt ind i Junges Automobiler. Rasmus Junge er udlært mekaniker i 1997 og allerede opnået stor anerkendelse i branchen for sin viden og sans for kundeservice.

Bronze i 2013

I 2013 vandt vor dygtige svend Bjarne Vestergård bronce ved DM som Hyundai teknikker.

Den bedste behandling, rådgivning og service

Vores mål er, at vore kunder får den absolut bedste behandling, rådgivning og service. Vi har lang erfaring – mere end de fleste – men vi stræber hele tiden efter at holde vores kompetence ved lige, så vi fortsat kan levere kvalitet til vore mere end tusinde forskellige kunder.

Vi ser frem til at byde Dem velkommen hos Junges Automobiler. Kig ind – De bliver ikke skuffet!

Junges Automobiler